Typologi
Det Digitale Bibliotek for Keramisk Teknologi (CTDL) er et digitalt bibliotek ,som indeholder klassifikation og kulturel analyse af keramik og dets fremstillings teknologi fra Centraleuropa, hovedsaligt indenfor Germania-Slavica området fra Middelalderen ( ca. 600-1400 e.Kr. ). Målet er at indsamle keramik data og klassificere det i overensstemmelse med nuværende typologiske kriterier. Der vil opstå den mulighed at kreere nye taksonomier baseret på præcise laser scanninger, symetriske målinger og stilistiske træk.
Keramik bliver normalt præsenteret under forskellige klassifikationer kaldet typologier, der er blevet defineret for bestemte regioner og er dækkende indenfor disse regioner. Typologier er udviklede baseret på arkæologiske artefakter og etnografiske studier (hvis sådanne er til rådighed). Til CTDL digital biblioteket bruges der regionale klassificerings systemer såsom dem baseret på E. Schuldt’s (1954) og Losinski’s (1989) typologiske taksonomier (.pdf). De ovennævnte taksonomier vil blive kontrolleret med hensyn til deres brugbarhed indenfor det brede europæiske distibutionsområde. Schuldt's taksonomi er baseret på navne opkaldt efter de steder hvor keramikken blev fundet, men Losinski foretrak en mere abstrakt kategorisering af keramik ’familier’. Generelt bliver disse to taksonomier brugt i Tyskland og Polen, de svarer til følgende:
Sukow =A familie (Dziedzice)
Feldberg = B familie
Menkendorf = C familie
Fresendorf & Tornow = D familie
Vipperow, Teterow, Garz, Bobzin, Weisdin, Warder, Gr. Raden = E, F, G, H familier
En af CTDL’s online databases fordele vil være udvikling af en struktur for bedre overensstemmelse mellem kronologiske regionale skalaer, som er mest afhængige af relativ kronologi, men også på korellationen mellem assymetriske kronologier ( i.e. relativt vs. absolut kronologi). Informationen kan bruges af specialister (arkæologer, historikere, sprogforskere, etnografer, etc.) i deres stræben efter svar relaterede til sociale strukturer og teknologiske processer, samt offentligheden.
Det slaviske keramik er et udfordrende klassifikations domæne, fordi det viser samtidigt:
1. både fyrings metoder ved produktion: reduktion samt oxidation
2. både dekorerede og udekorerede keramiske typer
3. både håndlavede og drejede lerkar
Denne situation har ledt til brugen af FORMEN og DEKORATIONEN som de eneste hoved diagnostikkere hvorpå alle taksonomier er baseret. Her er et eksempel der viser hvordan keramiske artefakter, udgravet ved det slaviske fyrstelige borganlæg blev klassificeret kronologisk. Kempke (2001) har allerede tilkendegivet, at klassifikation, som kun er baseret på formen og dekorationen, ikke er fyldestgørende, specielt når de analytiske mål er sat på et supra-regionalt niveau. For at kompensere for det, har moderne arkæologi baseret dets kronologiske inferrencer ikke kun på tilstedeværelsen/fraværet af bestemte former og dekorationer, men også på data der er opnået gennem naturvidenskabelige metoder (se også arkæometrik).
For at gennemføre præcise studier om keramisk teknologi og for effektivt at klassificere keramik, skal artefakterne være VISUALISERET, BESKREVET og MÅLT med et tilfredstillende resultat. Disse mål er udført indenfor CTDL projektet med hjælp fra det seneste nye 3D teknologi.
October 22, 2007