'Slaverne' eller 'Venderne' var oprindeligt et generisk navn brugt af Byzantinerne og Sen-romerne for at skelne de nye barbariske horder der invaderede den civiliserede verden. Fra det 6 århundrede e.Kr. og derefter, begyndte de nye ”barbariske horder”at slå sig ned på imperiets jorder, og blev identificeret mere præcist i de sen-romerske og tidlig-byzantinske kilder som: Sclaveni, Venethi, og Antes. Ud af disse tre ethnonymer, det græske udtryk Sclavenoi, oversat til latin som Sclaveni, dannede et sprogligt basis for det moderne udtryk ’Slavere’.
Slavisk og keramik
Keramiske lerkar er langt de mest brugte og udbredte arkæologiske artefakter: de er et fysisk bevis for fremstilling, handel og kulturell udveksling mellem forskellige etniske grupper i den tidlige Middelalder og Middelalder i Central- , Øst- og Nordeuropa. Som så bruges de som kronologiske og kulturelle indikatorer for disse regioner. Desuden er dette keramik udbredt, både geografisk og tidsmæssigt. Historisk set, har arkæologerne fortolket keramikken som teknologiske produkter fremstillet af bestemte etniske grupper, men disse bestræbelser har ikke til dags dato inkluderet hverken brede regionale eller supra-regionale taksonomier, dels på grund af logistiske begrænsninger gældende for keramiske samlinger beliggende i de mange steder tværs over studieområdet. Det keramik der er spredt over det halve Europa, og specielt det distinktive keramik fra Germania-Slavica studieområdet, er kun beskrevet af enkelte taksonomier der ikke er integreret. De korresponderer bredt, både på regional og temporal skala, med de områder med boende slavisk-talende befolkningsgrupper.
Udtrykket ’slavisk’ blev anvendt for at beskrive keramik på basis af overlappning af den temporale og rummelige distribution af de slavisk-talende grupper og distibutionen af keramikken. De enestående morfologiske træk af keramikken udgravet i tidlig middelalderlige borganlæg, bopladser og begravelses pladser blev så tildlig som det 19ende århundrede beskrevet af G. C. F. Lisch og R. Virchow. R. Virchow har introduceret et nyt udtryk, som beskriver den type keramik: Burgwallkeramik. Homogeniteten i keramikkens stil, dekoration og morfologi tillod A. Götze (1901) og specielt C. Schuchhardt (1919) til at kategorisere de keramiske fund på en temporal skala. C. Schuchhardt har introduceret det første typologiske koncept direkte tilknyttet til de slavisk-talende grupper, som beboede de store strækninger i Central- og Østeuropa (han navngav det tildlige-, mellem- og senslavisk som klassifikationsnavne for keramisk periodisering). Tilstedeværelsen af talrige udekoredede keramiske fund i Prag fik E. Simek til at kalde disse fund for Veleslavin type. Det blev ændret til Prag typen af I. Borkovsky (1940). Siden da er dette begreb blevet anvendt for at karakterisere den ældste keramiske type af slavisk-proveniens. Senere arkæologiske undersøgelser har adderet flere begreber for at definere den tidlige type af udekoreret keramik relateret til de slavisk-talende grupper: typologiske keramik begreber (som relaterer til kulturer indenfor arkæologisk terminologi) såsom Korchak-Penkovka-Kolochin i Ukraine, Ipotesti-Candesti-Ciurel i Rumænien, Dziedzice i Polen, Tjekkiet og Slovakiet, og Sukow i Tyskland, blev kendt som keramik lignende (hvis ikke identisk) med Borkovsky's Prag type. For østersøområdet, hvor denne type keramik ses talrigt siden Vendelperioden (500 - 780 e.Kr.) og senere, udskiftede H. Jankuhn, C. Wilde, og W. Hübener (1959) det tidligere begreb ’slavisk eller vendisk’ keramik med det etnisk-neutralle ’østersøkeramik’. Efter K. Godlowski's egen kronologiske vurdering var slaviske bosættelser arkæologisk identificerbare som slaviske hvis de opfyldte følgende krav:
1. en bestemt stil indenfor hus-bygnings metoder (oval/rektangulær form med ovnen/ildstedet i hjørnet)
2. gravpladser med enkle kremation grave (i det mindste i den tildlige periode)
3. keramiske samlinger fra Korchak-Penkovka-Kolochin, Ipotesti-Candesti-Ciurel, Prag, Dziedzice, og Sukow typer associeret med tidligere bosættelsesfaser.
Såsom keramik er en af hoved trækkene af historisk slavisk identitet, ved deres eksistens i arkæologiske kontekster er brugen af begrebet ’Slavisk’ justificeret. Imidlertid, og til trods for den stilede kongruens af disse keramiske fund, kan arkæologien idag stadig ikke give et tilfredsstillende svar på spørgsmål relaterede til innovation og overførsler af stilarter, teknologisk diffusion eller kulturell emulation af slavisk keramik. Derfor, er hovedopgaven for CTDL at forsyne en platform til samling, sammensætning og strukturering af disse enorme samlinger i en kohærent database der kan bruges til at besvare disse hoved temaer såsom: 1) definition af rummelig og temporal distribution af keramik over Central-, Øst- og Nordeuropa; 2) organisering af keramiske typologiske information for specielle lokale studier; 3) karakterisering af ligheder og uligheder mellem slavisk og ikke-slavisk keramik teknologi; 4) afgøre om der er relationer mellem keramik typer, beboelsestyper og bosættelse områder; og 5) information syntetisering for at skildre den keramiske distribution samt det aktive sociale og politiske netværk i det middelalderlige Europa.
October 22, 2007
